Hjem

AVLSMÅL – EN SMUK OG FUNKTIONEL ALLROUNDHUND I PRAKTISK STØRRELSE

Om man er til sport, hjernegymnastik, udstilling eller hvilkensomhelst kombi af tingene, er alfa og omega at hunden har et godt fundament, er samarbejdsvillig, og er sjov at arbejde med. Den skal være sund og stærk af både krop og sind, – og så gør det heller ikke noget at den også er smuk og harmonisk at se på. McFluff’s Shetland Sheepdogs satser stærkt på alle de egenskaber i avlen, med særlig henblik på at imødekomme standardens beskrivelse af racen som værende en “Meget smuk, langhåret, lille brugshund, hverken klodset eller grov, med en smidig og yndefuld bevægelse”.

Jeg bruger kun hanhunde med over middel sundhedsresultater, med relativt høj drift, der dyrker en eller anden form for sport med iver og pæne, økonomiske bevægelser. De skal desuden have opnået mindst Excellent og i udstillingsringen, og jeg lægger kraftigt vægt på at især bagpartsvinkling er i orden. De skal også matche mine tæver og kan opveje deres eventuelle svagheder. Jeg prioriterer desuden at holde et mindre hundehold, for netop at tilgodese racens aktiveringsbehov. Jeg laver derfor kun lejlighedsvis kuld, og benytter mig af udstationering så vidt muligt, netop for at hundene er i gode hjem, hvor de får den tid og opmærksomhed en aktiv familiehund af Sheltiens kaliber fortjener.

Jeg er naturligvis både medlem og kennelmærkeindehaver ved DKK og DSSK, følger krav og anbefalinger for racen, og kan altid henvise videre til andre dygtige og passionerede opdrættere i specialklubben hvis jeg ikke selv kan indfri dine behov eller ønsker.

This website uses cookies. By continuing to use this site, you accept our use of cookies.